Online Master of Wind Energy

Ingeniører skal sikre vindindustriens fortsatte fremgang

tirsdag 29 aug 17
|
af Tom Nervil

Kontakt

Jens Nørkær Sørensen
Professor
DTU Vindenergi
45 25 43 14

Kontakt

Rasmus Larsen
Prorektor
Rektoratet
45 25 10 10

Lav ledighed

Ledigheden for ingeniører var i april 2017 på kun 1,7%, mens den for naturvidenskabelige kandidater var på 8,6%. Kilde: IDA

Online Wind Energy Master

Wind Energy Master is a web-based education with a broad academic profile. The programme covers all essential aspects of wind energy engineering based on the research activities taking place at DTU Wind Energy.

Nye løsninger kræver nye kvikke hoveder. Det gælder udpræget i vindmølleindustrien, hvor Danmark i en årrække har ligget i front, men nu bliver presset fra lande som Kina, Tyskland og USA.

De store vindmølleproducenter som MHI Vestas og Siemens melder ud, at der er behov for flere ingeniører med innovative hjerner. Fremtidens løsninger skal produceres nu, og hvis vi skal holde gang i væksten, skal der også om fem år være nye friske ingeniør, der kan tilføre industrien velkvalificeret arbejdskraft. Således har Siemens Wind Power meldt ud, at de skal bruge 250-300 ingeniører næste år. Her er der fokus på udvikling af gearløse vindmøller.

MHI Vestas har ligeledes annonceret, at der skal bruges flere ingeniører. I omegnen af 50 ekstra ingeniører med mange forskellige retninger skal ansættes i forbindelse med udvidelsen af MHI Vestas fabrikker på Lindø og Lolland.

Målrettet efteruddannelse

På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, mærker man efterspørgslen på ingeniører, og heldigvis er interessen for ingeniørfaget også stærk blandt de unge uddannelsessøgende.

I år har 2.207 unge fået tilbudt en studieplads på en af DTU’s ingeniøruddannelser. Der skal dog mere til for at dække den stigende efterspørgsel efter kandidater med kompetencer inden for vindenergi.

”Vi kan jo se, at alle de kandidater, vi uddanner, kommer i arbejde, og vi har ganske enkelt svært ved at følge med efterspørgslen,” fortæller professor Jens Nørkær Sørensen, DTU Vindenergi.

Ingeniøruddannelserne er blevet populære, og de seneste år har DTU modtaget rekordmange ansøgere til kandidatuddannelserne. Det vil de kommende år dække en del af efterspørgslen på ingeniører, men næppe nok. Derfor har universitetet taget nye midler i brug. Der er nemlig også kommet stor efterspørgsel på efteruddannelse, der målretter sig industriens krav.

Det har blandt andet fået DTU til at oprette en online masteruddannelse i vindenergi, som er yderst fleksibel for de studerende i og med, at den foregår via nettet. Man kan således tage uddannelsen, hvor end i landet – eller verden – man befinder sig. Dog skal den endelige eksamen tages ved fysisk tilstedeværelse.

"Vi kan jo se, at alle de kandidater, vi uddanner, kommer i arbejde."
Jens Nørkær Sørensen

De første 33 studerende er allerede optaget og vil være klar til at dække yderligere en del af efterspørgslen om et par år.

Optager gerne flere kandidater

På Energikonferencen i Industriens Hus i sidste uge meldte DTU`s prorektor Rasmus Larsen ud overfor DI og en række Christiansborgpolitikere, at DTU gerne påtager sig opgaven med at uddanne endnu flere ingeniører. I sidste ende er det et spørgsmål om bevillinger.

Relaterede Videoer  

Vis flere