Byg din egen jordskælvssensor

Byg din egen jordskælvssensor

Vi bygger en simpel og billig jordskælvssensor baseret på Arduino mikroprocessor og diverse sensorer.

Målet med projektet er at forstå hvordan man kan bygge en sensor der kan opfange rystelser fra et begyndende jordskælv og eventuelt advare indbyggere om et forestående skælv. For at kunne distribuere flere enheder ud over et område skal den være billig og trådløst forbundet til en server/internet.

Vi vil i projektet arbejde med en Arduino mikroprosessor der let kan programmeres til at modtage data om bl.a. rystelser og sende disse videre. Vi vil kigge på hvordan sensorerne fungerer og hvordan vi trådløst kan transmittere måledata til en basestation. I denne forbindelse vil vi kigge på Bluetooth, Wifi og eventuelle andre muligheder for trådløs transmission.

Projektet er et praktisk projekt hvor der både bliver mulighed for at kigge på teorien bag de forskellige dele af projektet men også at udføre det og lave en praktisk mock-up / demonstration af projektet.
Den primære litteratur og undervisningsmaterialet vil være på engelsk.


Tidspunkt og tilmelding

Tidspunkt

14.-15. november

Antal deltagere

5

Tilmelding

Åbnes 11. oktober på www.dtu.dk/srp

Relevante gymnasiefag

Eksperimentelle fag
  • Fysik
  • Naturgeografi
Kan kombineres med
  • Datalogi
  • Programmering

Arrangør og adresse

DTU Fotonik, Institut for Fotonik

Danmarks Tekniske Universitet
Ørsteds Plads, bygning 343
2800 Kgs. Lyngby

Kontakt

Charlotte Drusebjerg
Kommunikations - og studiekoordinator
DTU Fotonik
45 25 63 63