Design med 3D-print

Lær at skabe en 3D-model og fremstille den på en 3D-printer med øvelsen her. Du prøver kræfter med de forskellige metoder til design af 3D-modeller, og lærer at fejltjekke designfilen og printe den.
3D-print – muligheder og udfordringer

3D-print kaldes også ”additive manufacturing” (AM) og det dækker over en samling fremstillingsprocesser, der alle er kendetegnet ved at processerne lægger materiale til emnet i stedet for at fjerne det, som det ellers ofte er tilfældet ved de konventionelle bearbejdningsprocesser.

Formålet med vores øvelse er at give dig og de andre elever et overblik over hvad 3D-print går ud på, og hvilke udfordringer der er i forbindelse med 3D-print.

Forstå filformatet bag 3D-print

Ved øvelsen gennemgår vi først det filformat, der er det mest almindelige, når man designer det emne, der skal printes, nemlig xxx.stl filer. Derefter giver vi jer en oversigt over de forskellige metoder, man kan bruge til at generere en 3D-model, for eksempel hard coding, skanning og CAD.

Modeller din egen geometri og gør den klar til print

Afhængig af dine og de andre elevers interesser og evner vælger vi en metode, og I får tid til at tegne/modellere jeres egen geometri og konvertere den til en xxx.stl fil. Vi lærer jer at undersøge filen for de mest almindelige fejl ved hjælp af NETFABB, og derefter skal printeren gøres klar og jeres print skal startes. I den tid, printet tager, gennemgår vi resten af maskinerne i vores 3D-printerlaboratorium FABLAB, og hvis der er tid vil vi også demonstrere brugen af dem. Efter printet er færdigt, lærer vi jer at validere det ved hjælp af CMM eller lignende.

Tidspunkt og tilmelding

Tidspunkt
Tirsdag d. 28. november

Antal deltagere
6

Tilmelding
Åbnes 11. oktober
www.dtu.dk/SRP

Relevante gymnasiefag

Eksperimentelle fag
  • Matematik
  • Fysik

Arrangør og adresse

DTU Mekanik, Institut for Mekanisk Teknologi.

FABLAB, bygn. 414, DTU Lyngby campus

Kontakt

Lisbeth Lassen
Kommunikationsmedarbejder
DTU Mekanik
45 25 42 92