Molekylær mikrobiologi

Udforsk redskaberne i mikrobiologien

Udforsk de redskaber, der bruges inden for mikrobiologien.


I denne vil du arbejde med bioteknologiske værktøjer i laboratoriet, herunder PCR, elektroforase og restriktionsenzymer. Du skal f.eks. definere mutationer vha. PCR og klippe plasmider vha. biologiske klippeværktøjer.
Om øvelsen:

Du vil blive undervist i, hvordan PCR og gelelektroforese virker, samt hvordan restriktions enzymer kan bruges som bioteknologisk værktøj, hvilket understøttes af praktiske øvelser.

Mikrobiologi:

Mikrobiologien beskæftiger sig med bakterier, virus og andre mikroorganismer. Disse udnyttes i forskellige industrielle sammenhænge til f.eks. hævning af brød, gæring af alkoholiske drikke og produktion af antibiotika. I denne øvelse bruges gær og plasmider som eksempel, til at belyse anvendelsen af forskellige teknologiske værktøjer.

PCR:

PCR er et meget kraftfuldt værktøj, der bruges til at analysere DNA, da det detekterer DNA’ets fingeraftryk, som bl.a. kan anvendes til retsgenetik og til diagnosticering af genetiske sygdomme. PCR er en teknik, der er meget udbredt inden for bioteknologien, da reaktionen kan skabe millioner af identiske kopier af en bestemt DNA sekvens. Som en del af øvelsen vil du praktisk udføre PCR reaktioner med restriktionsenzymer og primere.

Gelelektroforese:

Gelelektroforese er en adskillelsesteknik, der kan bruges til at separere forskelligt DNA eller protein i en gel. Det gør det muligt at adskille DNA-fragmenter og måle antallet af basepar, og derved identificere vigtige elementer i prøven. Dette udføres også i praksis i forbindelse med PCR-reaktionerne.

NB:
Underviserne vejleder kun i faglige vinkler direkte relateret til øvelsen.

Tidspunkt og tilmelding

Tidspunkt

Mandag d. 20. november
Kl. 9-16

Antal deltagere

8

Tilmelding

Åbnes 11. oktober
www.dtu.dk/SRP

Relevante gymnasiefag

Eksperimentelle fag

  • Biologi
  • Bioteknologi

Kan kombineres med

  • Historie

Arrangør og adresse

DTU Bioengineering, Institut for Bioteknologi og Biomedicin.

Bygn. 301, rum 040, Matematiktorvet, DTU Lyngby campus

Kontakt

Marie Højmark Fischer
EduForce Koordinator
DTU Bioengineering
45 25 49 33