Vigtige datoer i forbindelse med sommeroptagelsen 2017

Februar

  • 1. februar: Optagelse.dk åbner for ansøgninger
    På Optagelse.dk er det ikke muligt at angive, om du søger optagelse i kvote 1 eller kvote 2. Søger du om optagelse inden den 15. marts, men ønsker du at søge optagelse i kvote 1, kan du uploade et dokument, hvor du skriver, hvilke uddannelser du søger i kvote 1, og hvilke uddannelser du evt. søger i kvote 2.

Marts

  • 15. marts kl. 12: Ansøgningsfrist for kvote 2
    Hvis du søger om dispensation fra adgangskravene til DTU’s uddannelser, skal du huske at søge inden kvote 2-fristens udløb.

April

  • 1. april kl. 12: Deadline for at uploade bilag til kvote 2 ansøgning
    Din motiverede ansøgning er ikke et bilag. Derfor skal du indsende den senest den 15. marts kl. 12.00.

Maj

  • 1. maj: Ansøgningsfrist for genoptagelse, retningsskifte og studieskifte
    Du kan læse mere om reglerne for genoptagelse, retningsskifte og studieskifte på dtu.dk

Juli

  • 5. juli kl. 12: Ansøgningsfrist for kvote 1

  • 8. juli: Deadline for at uploade bilag til ansøgning på optagelse.dk
    Sidste frist for at uploade eventuelle bilag til din kvote 1 ansøgning via optagelse.dk.

  • 28. juli: Svar på tilbud om studieplads
    Du kan logge på DTU's AnsøgerNet og se, om du har fået tildelt en studieplads.

August

  • 7. august: Tak ja eller nej til studieplads

    Du skal takke ja eller nej til den studieplads, du er blevet tilbudt på DTU, senest ved midnat via "AnsøgerNet".

  • 10. august: Deadline for at søge om optagelse i 2. runde
    Hvis der er ledige studiepladser på DTU's bachelor- og diplomingeniøruddannelser, vil det blive annonceret på DTU's hjemmeside. Du skal udfylde DTU's eget ansøgningsskema.

  • 15. august: Svar på tilbud om studieplads i 2. runde
    Du får besked via AnsøgerNet, hvis du er blevet optaget i 2. runde. 

  • 15. august: Standby-optagne får svar på ansøgning
    Hvis du har fået en standby-plads i år, vil du få besked via AnsøgerNet. De standby-optagne, som ikke kan tilbydes en studiepladsplads i år, får tilsendt et tilsagnsbrev pr. mail om optagelse til næste år.

  • 18. august: Tak ja eller nej til standby-plads
    Standby-optagne, som har fået tilbudt en studieplads i år, skal takke ja eller nej til pladsen via AnsøgerNet

  • 18. august: Tak ja eller nej til studieplads i 2. runde
    De ansøgere, der er optaget i 2. runde, skal takke ja eller nej til studiepladsen via AnsøgerNet.

September

  • 1. september: Deadline for at indsende dokumentation for supplering
    Har du oplyst i din ansøgning, at du tager supplerende fag efter den 5. juli, skal du have bestået dine fag senest den 1. september. Dokumentationen skal sendes til optagelse@adm.dtu.dk.

 

Vigtige datoer i forbindelse med studiestarten sommer 2017

Få et overblik over de vigtigste datoer i forbindelse med studiestarten sommer 2017 på dtu.dk.