Kursustilmelding

Som gæste-ph.d.-studerende kan du følge en lang række kurser på DTU, dels blandt kurser på vores ingeniøruddannelser, dels blandt de kurser, der er forbeholdt ph.d.-studerende. Deltagelse i kurser er under forudsætning af, at der er ledige pladser. 

Tilmelding
Du tilmelder dig som gæste-ph.d.-studerende ved at udfylde tilmeldingsblanketten på denne side. I forbindelse med tilmelding skal der indsendes dokumentation for din indskrivning som ph.d.-studerende, evt. kopi af dit studiekort til ph.d.-uddannelse.

Hvis du ønsker et studiekort skal du kontakte ph.d.-kontoret på phd@dtu.dk

Kurser
Kursusbeskrivelsen skal læses nøje, da der kan være krav om tilmelding hos underviseren eller på instituttet. Hvis der er tilmelding til fx underviser, er man ikke tilmeldt før denne er kontaktet og har godkendt ens deltagelse.

Inden for 2-3 uger efter ansøgningsfristen vil du modtage et brev om, at du er optaget på de ønskede kurser. 

Tilmeldingsfrist 
For ph.d.-kurser er det anført i kursusbeskrivelsen, om kurset følger de normale undervisningsperioder i hhv. 13-ugers og 3-ugers perioderne. Hvis der står, at kurset ikke følger DTU's normale skemastruktur skal man være opmærksom på, hvornår der så er tilmeldingsfrist.

Tilmeldingsfrister til kurser på DTU's ingeniøruddannelser findes her.

Kursusudbud
På DTU's hjemmeside under DTU's kursusdatabase og under de enkelte kursusbeskrivelser vil du bl.a. kunne se:

  • Type
  • Point
  • Faglige, obligatoriske og ønskelige forudsætninger
  • Begrænsning af deltagere
  • Eksamensplacering
  • Evalueringform
  • Kontaktperson